Log ind
Vinderen af konkurrencen er fundet!

Kære alle konkurrencedeltagere

Tusind tak for jeres mange flotte bøger! Hvor har I gjort jer umage alle sammen. Det var næsten ikke til at vælge en vinder, for bøgerne var så gode på hver deres måde og var slet ikke til at sammenligne.

Efter lange overvejelser faldt valget på 1. a på Langhøjskolen fra Hvidovre. Til lykke til 1. a! 

I løbet af en måneds tid eller to vil udvalgte bøger fra konkurrencen blive udstillet her i Skriv og læs-forløbet.

Konkurrence

Skriv bøger i Skriv og læs, og vind et forfatterbesøg
Vinderklassen får besøg af forfatteren Marianne Iben Hansen, der fortæller om, hvordan hun blev forfatter. Sammen skal I lege med sprog, lyd og rytme.  

Sådan deltager I: 
  • Jeres klasse skal i fællesskab indsende mindst 10 bøger. 
  • Bøgerne kan tage udgangspunkt i en af Skriv selv-opgaverne her fra forløbet (se højremenuen). I kan også skrive om jeres skole.
  • I bøgerne skal der voksenskrives under alle elevteksterne. 
  • Bøgerne sendes som boglinks til: dansk0-2@gyldendal.dk. I forløbets Sådan gør du-film vises, hvordan læreren laver et sådan link. 
  • Vi skal have bøgerne i hænde senest 28. september kl. 14.
De bedste bøger udstilles her på portalen.
 
Vigtigt!: I de indsendte bøger må der IKKE optræde fotos af elever/personer. Ligesom der heller ikke må stå elevernes fulde navn, adresse eller andre informationer af privat karakter. 













WriteReader og Gyldendal
Målgruppe: 0.-2. klasse
Varighed: varierer, ca. 1 lektion per bog



Skriv bøger
Nu skal du skrive dine helt egne bøger. I Skriv og læs-redskabet kan du skrive og sætte billeder ind. 

Du skal skrive bøger om alt det, du synes, er spændende og ved noget om, og du skal læse bøgerne højt og dele bøgerne med klassekammerater, venner og familie. 

Bliv god til at skrive – og læse
Jo flere bøger du skriver, jo bedre bliver du til at skrive. Du lærer at stave nye ord, og du bliver god til at læse de nye ord. 

Når du har skrevet en bog, står den i din bogreol i Skriv og læs. Hvor mange bøger kan du mon skrive? Hvor mange bøger kan I skrive til sammen i klassen? Hvem skal læse dine bøger?


Gå til Skriv og læs


Som noget nyt har du som bruger af dansk0-2.gyldendal.dk gratis adgang til Skriv og læs-værktøjet.

God fornøjelse med Skriv og læs!