Log ind

Trappebogen



Trappebogen i tre forskellige udformninger


Beskrivelse

  • Trappebogen foldes ved at lægge et ønsket antal papirer oven på hinanden med lige meget afstand i bunden
  • Toppen foldes over bunden, og trappebogen klipses i toppen og klippes ud i den størrelse, man ønsker. 
Se evt. foldeinstruktion, og få ideer til, hvordan trappebogen kan bruges i undervisningen, i videoen nedenfor.

Anvendelse
Trappebogen fungerer godt til opslag af forskellig art, fx ordbogsopslag, ordforklaringer, grammatiske termer og lignende. Trappebogen kan også anvendes som dag- eller logbog og til at referere kapitler i en roman. Trappebogen egner sig endvidere godt i fag som matematik (regnestykker, regningsarter mv.) og fysik/kemi, til svære ordforklaringer etc. 

I videoen nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan vi har brugt trappebogen i undervisningen.




Foldebogens oprindelse

Kaldes også flipbog. Den amerikanske forfatter og foldeentusiast Dinah Zike bruger navnet "layered look book" om en udgave, der minder om trappebogen. Dog limes Zikes look book, hvor trappebogen klipses.