Log ind

Skabsbogen



To skabsfold: skab og højskab


Beskrivelse
Skabsfoldet danner basis for en hel masse foldebøger. Det kan udvikles og klippes i det uendelige.
  • Skabet foldes ved at folde papiret på den brede led, hvor man kun markerer midten. Man skal altså ikke lave et skarpt fold i ryggen. Når midten er markeret, kan man folde de to sider ind til midten og således lave et symmetrisk skab uden en foldekant i midten. 
  • Højskabet foldes på samme måde. Blot skal papiret vende den anden vej, sådan at midten markeres på den korte led. 

Anvendelse
Begge skabe kan klippes op i siderne, således at der opstår låger eller flapper på hver side i det antal, man skal bruge. Man kan også klippe skabsfoldet i form, så det kan komme til at ligne et hus, en borg, en klode, et cirkustelt – der er uendelige muligheder. Skabet kan også lægges ned, således at skabslågerne åbner op og ned og ikke til højre og venstre. Det giver nye anvendelser.

I videoen nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan vi har brugt skabsbogen i undervisningen.




Foldebogens oprindelse

Foldet går under mange navne og figurerer i mange materialer. Bl.a. anvender forfatter og foldeentusiast Dinah Zike betegnelsen "shutterfold".