Log ind

 

Konkurrencevinder 

Kære konkurrencedeltagere

Tusind tak for de mange, mange Vitello-ulykker, I har indsendt. Det er jo helt vildt, hvad I har af ideer!  

Vinderulykken, som Kim Fupz Aakeson valgte ud, er indsendt af 2.x på Vestervang skole, Viborg

Undskyld, der var ikke med vilje, men jeg kom altså til at tage al maden op af fryseren, fordi jeg gerne vil have plads til min snemand.

Glæd jer, Fupz er allerede i fuld gang med at skrive ...

Der er biografbilletter på vej til vinderne. Og der er en filmplakat på vej til alle klasser, der deltog i konkurrencen.
Se filmklip, lav aktiviteter 

Se det nye miniforløb om Vitellofilmen, som kan laves enten selvstændigt eller i forlængelse af forløbet Seriebøger. Det ligger her i højremenuen med overskriften Aktiviteter til Vitellofilmen.

Her kan I også se to sjove klip fra filmen, der er gode at tale om.


Forløb af Kenneth Jakobsen Bøye 


Målgruppe: 1.-2. klasse (evt. 0. klasse)
Varighed: 18-20 lektioner
Se læringsmål


Vild med Vitello!
Når en forfatter skriver flere bøger om de samme personer, hedder det en serie. Mange børn kan godt lide at læse seriebøger og følge, hvordan det går hovedpersonen. 

Her i forløbet skal I læse seriebøger om drengen Vitello. I kommer til at kende Vitello og hans venner og familie rigtig godt. Bøgerne er skrevet af Kim Fupz Aakeson og illustreret af Niels Bo Bojesen. I skal lære mere om, hvad seriebøger er, og fordybe jer i, hvordan bøgerne er bygget op, og hvordan man laver en personkarakteristik.

Det kan heldigvis være ret sjovt, for I skal både lege, løbe, klæde jer ud, læse, skrive, lave efterlysninger, lege med ord, tegne sammen med bøgernes illustrator og skrive til forfatteren. Det er meningen, I skal få lyst til at læse en masse Vitello-bøger. Hvor mange får I mon læst, inden I er færdige med at lære om Vitello?