Log ind



Forløb af Joy Lieberkind

Målgruppe:
1.-2. klasse
Varighed: ca. 12 lektioner 
Se læringsmål


Kender du Ulf Stark?
Ulf Stark er en svensk forfatter, som skriver bøger til børn og unge. Han har skrevet mere end 30 bøger, og hans bøger er meget populære. Faktisk er han en af de børne- og ungdomsforfattere, som bliver læst mest i Sverige – og flere af hans bøger er blevet lavet til film. 

Ulf Stark skriver om temaer som kærlighed, venskab, død, sorg og glæde. Det er ret alvorlige temaer, som betyder meget for det menneske, der oplever det. Men samtidig er der masser af håb og humor i Ulf Starks historier. 

Det er aldrig kedeligt at læse en bog, som Ulf Stark har skrevet. Det skal I få at se om lidt, for i dette forløb skal I fordybe jer i Ulf Starks forfatterskab og læse flere af hans historier.

På den måde får I mulighed for at lære Ulf Stark at kende. I finder ud af, hvem han er, hvilke typer bøger han skriver, og måske om han skriver om ting, han selv har oplevet. I kommer også til at se nogle mønstre i de historier, Ulf Stark har skrevet. I skal fx lægge mærke til, om han er optaget af bestemte ting, og hvad der er særligt ved hans måde at skrive på. 

Tekster i forløbet
  • Kan du fløjte, Sofie
  • Storebrorsan
  • Englen og den blå hest
  • Kyssedrengen