Log ind




Forløb af Marianne Skovsted Pedersen

Målgruppe:
fra 1.-2. klasse (evt. 3. klasse)
Varighed: 2-3 lektioner
Læringsmål: se læringsmål



Hvordan gik det til ...
at Klods Hans fik prinsessen og det halve kongerige? Hvordan gik det til, at den sure dreng blev glad igen? Hvordan gik det til, at pigen fandt kaninen, der var blevet væk?

I midten af en historie sker der ofte nogle spændende hændelser, så historien slutter med noget helt andet, end den begyndte med. Ændringen gør historien interessant. Vi bliver nysgerrige efter at høre, hvilken ny situation tingene ændrer sig til. Her i forløbet skal du selv skrive en historie, hvor du finder på nogle hændelser, der gør, at historien starter med én ting og slutter med noget andet.

Alle skriveforløbene, der hedder noget med ”Skriv med …”, er bygget op på samme måde: Først kigger I sammen på læringsmålene. Bagefter taler klassen om, hvad man skal skrive, og hvordan man skal skrive. 

Så er du klar til at forberede din egen skriveopgave. Når alle forberedelser er gjort, skriver du din historie. Forløbets skriveskabelon hjælper dig, når du skal skrive. Du skal også præsentere din historie. Til sidst får du respons på historien med både ros og gode ideer.