Log ind




Forløb af Marianne Skovsted Pedersen

Målgruppe: fra 1.-2. klasse (evt. 3. klasse)
Varighed: 2-3 lektioner
Læringsmål: se læringsmål



Kender du handlingsbroen?
Ellers lærer du den snart at kende. Handlingsbroen fortæller os, at historier har en begyndelse, en midte og en slutning. Det er godt at tænke på, når man selv skriver historier. I forløbet skal du skrive en historie med en begyndelse, en midte og en slutning. 

Alle skriveforløbene, der hedder noget med ”Skriv med …”, er bygget op på samme måde: Først kigger I sammen på læringsmålene. Bagefter taler klassen om, hvad man skal skrive, og hvordan man skal skrive.

Så er du klar til at forberede din egen skriveopgave. Når alle forberedelser er gjort, skriver du din historie. Forløbets skriveskabelon hjælper dig, når du skal skrive. Du skal også præsentere din historie. Til sidst får du respons på historien med både ros og gode ideer.