Log ind





Forløb af Lho Høiris og Louise Nabe-Nielsen, Rum for Undren


Målgruppe:
1.-2. klasse
Varighed: ca. 7 lektioner
Se læringsmål


Gå ombord i sproget
Vi bruger sprog hele tiden. Når vi står op om morgenen, taler vi om morgenmaden. Når vi kommer i skole, siger vi hej til de andre – og når vi kommer hjem igen, fortæller vi, hvad vi har oplevet i løbet af dagen.

Det er så naturligt for os at bruge sproget, at vi slet ikke tænker over det. Men begynder man først at tænke over, hvad sprog egentlig er for noget, får man sig lidt af en overraskelse. Sprog er nemlig meget mere, end man lige skulle tro, og det skal I finde ud af om lidt.

Her i forløbet skal I tale om, udforske og afprøve det sprog, vi hele tiden bruger. I skal blandt andet arbejde med lyde og ord. I skal også gå mere innovativt til værks og fx opfinde jeres helt eget sprog. Hvordan mon man siger "God fornøjelse" på jeres sprog?