Log ind



Læsning af litterære værker i indskolingen

af Marianne Skovsted Pedersen

Arbejdet med skønlitterære værker i indskolingen har mange formål. Der er således både et æstetisk og et didaktisk-pædagogisk sigte. At arbejde med skønlitteratur er et møde med litteraturen som kunst – fyldt med symbolske udtryk og fortællinger om vigtige ting i tilværelsen. Man har mulighed for at lære noget om livet og for at lære noget om sig selv.

Litteraturlæsning er også sprogudvikling. Forskning peger på, at en af de store bidragsydere til udvikling af sprog netop er litteraturen. Her møder eleverne et nuanceret og kunstnerisk sprog, der kan danne grundlag for dialog og opmærksomhed på tekstsprogets helt særlige kendetegn.

Litteraturlæsning i indskolingen er naturligvis baseret på lærerens oplæsning. Ingen elever på 0.-2. klassetrin besidder tilstrækkelige læsefærdigheder, når der skal arbejdes med litterære værker, som i sagens natur ikke er skrevet med henblik på at træne afkodningsfærdigheder.

Sprogudvikling

Elevernes sprogudvikling har afgørende betydning for læseudviklingen, og der har gennem de seneste år været meget fokus på såvel den store forskel på skolebegyndernes sproglige forudsætninger som på, hvorledes vi i skolen kan bidrage til dels at udligne, dels at udvikle sprogforståelse.

Den dialogiske oplæsningsform har vist sig at være en metode med god effekt. Når en tekst læses flere gange, samtidig med at eleverne inddrages aktivt, giver det resultater i form af et øget ordforråd. Dette kommer til udtryk i Fælles Mål 2009, idet der i læseplanen for første forløb peges på, at lærerens oplæsning er central for udviklingen af elevernes lytteforståelse.

Det stiller selvfølgelig krav til tekstvalget, hvis målet med oplæsningen er at udvikle sprog. At eleverne stifter bekendtskab med mange forskellige teksttyper er selvfølgelig vigtigt, og i den skønlitterære tekst må der være et potentiale i form af ord og udtryk, der vil være relevante for indlæring. Det vil fx være ord, der formodes at være ukendte i elevernes daglige sprogbrug, men som de sandsynligvis vil møde hos sprogbrugere på et lidt højere niveau. Samtidig skal det være ord, der kan forklares med begreber, eleverne i forvejen kender til. Vi taler altså om ”den nærmeste udviklingszone”.

Arbejdet med ord

  • Vælg ord i værket, som skal gøres til genstand for direkte undervisning. Et antal mellem fire og seks ord vil være passende, idet der løbende skal være mulighed for at repetere og samle op på nye ord.
  • Udpeg ordene, og tal med eleverne om ordenes betydning under oplæsningen, så ordets betydning fremgår i en meningsfuld sammenhæng.
  • Lad ordene indgå i forskellige aktiviteter, hvor eleverne har mange muligheder for at bruge ordene. Sprog udvikles ved at blive brugt.

Litterær kompetence

Allerede inden børn begynder i skole, er udviklingen af litterære kompetencer begyndt. I større eller mindre grad har børnene draget erfaringer med mange former for fiktion. De har set film, læst tegneserier, kigget billedbøger og fået læst op. Litteraturarbejdet i indskolingen skal bygge videre på disse erfaringer.

Til litterær kompetence i indskolingen hører forståelse af, at fiktion er opdigtet – også selvom tekster i visse skønlitterære genrer ligner virkeligheden til forveksling. Alle personer og hændelser er noget, forfatteren har fundet på. Dette fremgår af Fælles Mål 2009 for faget dansk efter 2. klasse på følgende måde:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og kunne tale med om genre og hovedindhold

”at kunne tale med om genre og hovedindhold” fordrer, at der i klassen etableres samtaler om fiktion, og at der opbygges et fagligt ordforråd, der kvalificerer samtalen.

Traditionelt hører analyse og fortolkning til på de højere klassetrin, men allerede i indskolingen bør grundstenen til en spiralisk progression lægges. Opmærksomhed på og viden om teksters opbygning, billedsprog og litterære virkemidler begynder i børnehaveklassen, men udbygges og udvides gennem hele skoleforløbet. Ja, måske gennem hele livet.

Det er lærerens opgave at finde potentialet for litteraturundervisning i de enkelte værker. Forskellige tekster byder på forskellige udfordringer og muligheder for at vælge fagligt fokus. Det kan fx være at arbejde med et eller flere af disse begreber:

  • Personer
  • Komposition
  • Intertekstualitet
  • Tomme pladser
  • Fortællingens forskellige planer. Fx "Hvad handler teksten om?" "Hvad drejer den sig om?"
  • Perspektivering

Fortolkningsfællesskab

Når læsning af værker bliver til målrettet undervisning, udvikles et fortolkningsfællesskab i klassen. Et ”rum”, hvor eleverne har mulighed for at opleve, hvorledes fortællingen skabes af såvel forfatter som læser – og at alle kan bidrage til værkets fortolkning på lige fod. I dette fællesskab kan de litterære begreber komme i spil på nøjagtigt det niveau, der er passende, når man som elev i indskolingen skal tale om litteratur.

Arbejdet med litterære værker i indskolingen bygger således på den litterære dialog i klassen og har til formål at udvikle sprog og gøre eleverne til dygtige fiktionslæsere samt give dem lyst til at læse både i og uden for skolen.